Oplev naturen uden bekymring

Véd du hvad flåtoverført hjernebetændelse (TBE) er?

TBE er en infektion i hjernen og centralnervesystemet. Mennesker får oftest TBE på grund af bid fra en inficeret flåt. Hvis man bor i et land med kendt risiko for TBE-infektion, eller hvis man planlægger en ferie til et risiko-land i den nærmeste fremtid, er det vigtigt at vide, hvordan man kan beskytte sig mod en TBE-infektion.

 


Indlæser kort...

Oplysninger anses for at være korrekte på tidspunktet for offentliggørelsen.

Der er fundet flåter med TBE i 35 lande i Europa og Asien. Flåter med TBE lever ofte i små, afgrænsede områder – såkaldte mikro-foci – og derfor er det ikke sikkert, at risikoen er lige stor i alle områder af et land. ​​​​​​​Se lokale oplysninger.
​​​​​​​

Fakta om TBE

Det skal du vide om TBE

Hvor?

Flåter lever tæt på jorden og kan findes både i eller uden for byer, i parker og haver, såvel som i skove og på enge.

Hvornår?

Flåter er typisk mest aktive, når temperaturen er over 5°C – typisk er det i Danmark fra marts til oktober. Risikoen for at blive bidt af en flåt med TBE svinger derfor gennem året.

Hvordan?

Når mennesker får TBE, sker det oftest på grund af bid fra en inficeret flåt.

Ingen behandling

Der findes ingen behandling mod TBE. I modsætning til borrelia-infektion, kan sygdommen ikke behandles med antibiotika eller andre lægemidler.


​​​​​​​1 ud af 3

Cirka en ud af tre personer, der er inficeret med TBE-virus, udvikler længerevarende neurologiske komplikationer.

Uanset om du bor et sted, hvor der er risiko for TBE, eller rejser til et risikoområde, er det vigtigt at vide, hvordan du kan beskytte dig mod en TBE-infektion

Hvordan kan du beskytte dig selv?

Hvis du bor eller rejser til et sted med risiko for TBE, kan du følge nogle simple trin for at beskytte dig selv og dine kære mod flåtoverførte sygdomme.

Forbered dig

Man kan forebygge TBE med vaccination. Tal med din læge om, hvorvidt vaccination er relevant for dig.

Gå i lyst tøj med lange ærmer og lange bukser gemt ned i sokkerne.

Når du er udendørs

Tjek regelmæssigt din egen og din families kroppe for flåter.

Finder du en flåt, så fjern den så hurtigt som muligt ved hjælp af en fin pincet eller en flåt-tang.
Lær hvordan du fjerner en flåt

Når du er hjemme igen

Hvis du tror, at du er blevet bidt af en flåt, kan du kontakte din læge for vejledning.

Kontakt din læge, hvis der opstår tegn på sygdom inden for 28 dage efter et flåtbid.