Hold øje med TBE-symptomer

Tegn og symptomer på TBE

En infektion med TBE-virus fører sjældent til symptomer. Men når der opstår symptomer, opstår de typisk i to faser: En fase med influenzalignende symptomer, og en fase med symptomer på hjernebetændelse. 

Første fase

​​​​​​Fase 1 begynder med influenzalignende symptomer, fx muskelsmerter, hovedpine, træthed og en kropstemperatur mellem 37,5 ºC og 39 ºC i to til syv dage. 

Herefter følger en periode på to til ti dage uden symptomer.
​​​​​​​
Efter den symptomfri fase begynder fase 2.

Feber

Hovedpine

Træthed

Kvalme

Muskelsmerter

Anden fase

Anden fase kan give mere alvorlige symptomer på hjernebetændelse. Anden fase kan derfor forveksles med andre årsager til betændelse i hjernen og centralnervesystemet, fx meningitis. Disse symptomer kan omfatte høj feber, hovedpine, nakke/rygstivhed, kvalme, opkast og svimmelhed.

I alvorlige tilfælde kan der i anden fase opstå permanent lammelse, og i meget sjældne tilfælde kan man dø.​​​​​​​

Langsigtede konsekvenser af TBE

Langsigtede konsekvenser af TBE kan omfatte:

Ataksi - en gruppe lidelser, der påvirker koordinering, balance og tale

Krampeanfald

Lammelse

Midlertidigt og langvarigt bevidsthedstab

Podcast: Hør Erling fortælle om hans forløb med TBE?

I denne podcast, hører vi Erlings beretning om et langt og hårdt sygdomsforløb efter at være blevet smittet af TBE.
Podcasten er produceret af SundhedsTV, og findes også på de diverse podcast-kanaler.

35-58%

De langsigtede konsekvenser af TBE kan være alvorlige: Af de personer der oplever symptomer på hjernebetændelse, vil 35-58% udvikle det såkaldte post-encephalitic syndrom (PES), som forårsager alvorlige langvarige komplikationer. ​​​​