Oplev naturen uden bekymring

 

Når man er aktiv og færdes meget i naturen, betyder det også en øget risiko for at komme i kontakt med flåter. Hvis flåterne sætter sig fast, kan de i de fleste tilfælde heldigvis fjernes nemt og hurtigt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at flåter kan være bærere af virus eller bakterier, der kan give sygdomme som TBE og borrelia-infektion. 

TBE skyldes en virus, der kan føre til hjernebetændelse. Det er en alvorlig sygdom, der kan have langvarige konsekvenser. 
TBE er fortsat en sjælden sygdom i Danmark, men de senere år er der sket en stigning, både i antallet af tilfælde samt i form af nye risikoområder. 

 

 

TBE i Danmark

De kendte risikoområder i Danmark er Bornholm og Tisvilde Hegn. Desuden vurderes det, at der kan være et eller flere afgrænsede risikoområder i de nordsjællandske skovområder, samt at der er mulige risikoområder andre steder I Danmark.

Du kan se oversigt over områder i Danmark, hvor der har været tilfælde af TBE på nedenstående kort.

 

Tjek din risiko for TBE

Hvis du tager på aktiv ferie i udlandet, bør du være opmærksom på at TBE også er udbredt i andre lande omkring os.
Tjek i hvilke lande, der er fundet flåter med TBE-virus.


Forskel på TBE og Borrelia-infektion

TBE og Borrelia-infektion forveksles ofte, da der er mange ligheder, men også væsentlige forskelle. Se forskellene her:


Vigtigt at vide om TBE

Tjek din risiko for TBE

TBE smitter med det same, når flåten bider. Det har derfor minimal effekt på forebyggelse af TBE at fjerne flåten hurtigt.   

Der findes ingen behandling mod TBE. Sygdommen kan ikke behandles med antibiotika eller andre lægemidler.

Man kan forebygge TBE med vaccination. Tal med din læge om, hvorhvidt vaccination er relevant for dig. 


Hvordan kan du beskytte dig selv?

Gå i lyst tøj med lange ærmer og lange bukser gemt ned i sokkerne. 

Finder du en flåt, så fjern den så hurtigt som muligt ved hjælp af en fin pincet eller en flåt-tang.

Hvis du oplever symptomer efter et flåtbid, bør du kontakte egen læge. ​