Som jæger færdes du meget i naturen, og du er derfor også i øget risiko for at komme i kontakt med flåter. Hvis flåterne sætter sig fast, kan de i de fleste tilfælde heldigvis fjernes nemt og hurtigt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at flåter kan være bærere af virus eller bakterier, der kan give sygdomme som TBE og borrelia-infektion.
TBE skyldes en virus, der kan føre til hjernebetændelse. Det er en alvorlig sygdom, der kan have lagvarige konsekvenser. TBE er fortsat en sjælden sygdom i Danmark, men er hyppigt forekommende hos flåterne i lande som Sverige, Polen og Sydtyskland, hvor mange jægere går på jagt. Selvom sygdommen er sjælden, er det derfor vigtigt for dig, som tilbringer meget tid i naturen, at være opmærksom på om du har en øget risiko, samt hvad du kan gøre for at forebygge sygdommen.
Hvis du går på jagt i udlandet, bør du være opmærksom på at TBE også er udbredt i andre lande omkring os.
Tjek her hvad din risiko er, baseret på din næste rejsedestination.
TBE og Borrelia-infektion forveksles ofte, da der er mange ligheder, men også væsentlige forskelle. Se forskellene her:
For at gøre det nemt for dig, har vi lavet en oversigt med tips til forebyggelse, samt forskellene på TBE og Borrelia-infektion.
TBE smitter med det same, når flåten bider. Det har derfor minimal effekt på forebyggelse af TBE at fjerne flåten hurtigt.
Der findes ingen behandling mod TBE. Sygdommen kan ikke behandles med antibiotika eller andre lægemidler.
Man kan forebygge TBE med vaccination. Tal med din læge om, hvorhvidt vaccination er relevant for dig.
Gå i lyst tøj med lange ærmer og lange bukser gemt ned i sokkerne.
Finder du en flåt, så fjern den så hurtigt som muligt ved hjælp af en fin pincet eller en flåt-tang.
Hvis du oplever symptomer efter et flåtbid, bør du kontakte egen læge.
Find dit nærmeste vaccinationssted, hvor du kan få mere viden om forebyggelse mod TBE.
Find ud af, om du har risiko for at blive smittet med TBE baseret på hvor du bor, hvilke steder du besøger, årstiden og hvilke aktiviteter du udøver.